Jeg elsker gode alternativer til mellemmåltidet – og madpakken. Disse snegle med braiseret gris er noget af det lækreste. Braiseret gris er den hurtigere version end den traditionelle pulled pork – og 10 timer i ovnen. Denne version er mindst lige så lækker – og nem!
Du får her opskriften på mine “Pulled Pork snegle”:
Braiseret gris:
400 gr nakkefilet
2 gulerødder [skiveskåret]
1 løg [skiveskåret]
1 liter vand
1 stk bouillonterning på kalv
friskkværnet sort peber
frisk timian [hele stilke]
1 spsk smør til stegning
Fyld:
200 gr naturel flødeost
Dej:
300 gr hvedemel
50 gr grahamsmel
2 tsk tørret basilikum
2 tsk tørret oregano
25 gr gær
1 1/2 dl mælk
100 gr smør
50 gr rørsukker
1 tsk salt
1 æg til pensling
How to:
Braiseret gris: Puds din nakkefilet hvis det er nødvendigt. Svits den af i smørret i en gryde, der er stor nok til at rumme alle ingredienser. Tilsæt gulerod, smør, peber og timian og steg med, til det er blancheret. Hæld nu bouillon i gryden og kog op. Når det koger, skruer du ned på svag varme og lader det hele simre i 2 timer under låg.
Tag kødet op og placer det i et fad, lad det hvile i 10 minutter og riv det fra hinanden, med 2 gafler, akkurat som med pulled pork.
Dej: Smelt smør [husk den skal køle inden du tilsætter den], hæld i en skål med mælken & rør gær ud sammen med krydderier & sukker. Ælt hvedemel/grahamsmel i lidt efter lidt. Tilsæt til sidst salt. Ælt nu dejen grundigt, til den er sammenhængende og smidig, inden du sætter den til hævning i 30 min under et viskestykke.
Rul dejen ud i et rektangel og smør med flødeosten. Drys lidt tørret basilikum, salt og peber ud over. Fordel nu din braiserede gris jævnt, og rul det hele til en lang pølse.
Skær pølsen i skiver på cirka 2 cm i tykkelse, læg dem på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med æg. Bag dem så ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter – til de er gyldne & smukke.
Velbekomme!
Tip! Færdiglavet pulled pork fra supermarkedet fungerer også upåklageligt, hvis du mangler en hurtig version til madpakken. Just saying.