Dét her er den ultimative ret, hvis du ønsker et herligt miks af land og vand. Der er et væld af tekstur, smag og umami!

Du får her opskriften på: “Surf and turf med torsk, pancetta og citron sauce” til 2 personer.

350 gr torsk

1 dl hvedemel

150 gr pancetta, skåret i tern

1 dåse/200 gr butterbeans

3 rødløg, skåret i både

2 hele majskolber

50 gr blødt smør

bredbladet persille

smagsneutral olie

salt/peber

Citron sauce:

4 æggeblommer, pasteuriserede

200 gr smør, smeltet

2 spsk citronsaft

salt/peber

How to:

Skyl torsk, dup den tør med køkkenrulle og drys med salt og peber. Dræn og skyl butterbeans, skær majs af kolberne og skær rødløg i både. Skyl persille og pluk blade af til pynt.

I et lille fad vender du dine majs med smør, salt og peber. Fadet skal i ovnen i 15-20 minutter, ved 180 gr. varmluft, til de er gyldne. Pancetta skal også i et lille fad, drysses med salt og peber og sættes i ovnen, til det er sprødt, sammen med majsene.

På en pande steger du rødløg i smagsneutral olie med salt og peber. Når de er møre, skal butterbeans blot ned og varmes med på panden i 4-5 minutter. Skær torsken ud i to lige store stykker, vend dem i hvedemel, og steg dem med på panden i en god klat smør.

Citron sauce: Dét her er den letteste sauce! 15 minutter før du er klar til at hive dine majs og kød ud af ovnen/grillen, bruner/bruser du smørret, så du fjerner urenheder. Det er kun det klare smør, du skal bruge. Vallen på bunden af gryden skal sies fra. Når smørret er klar, stavblender du først æggeblommer, citronsaft og salt/peber i en gryde. Når det er gjort, fortsætter du med stavblenderen i samme gryde, og tilsætter den tempererede smør i en tynd stråle. Saucen må gerne være tyk og hænge fast på gaflen. 

Anret på en tallerken med butterbeans og majs nederst, med torsken ovenpå. Rødløg fordeler du på siden, og citron saucen fordeler du oven på torsken. Top af med pancetta og persille.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *