Gris på stegte ris – hvabehar!

Den her ret er simpelthen fantastisk, hvis du er til skaftkotelet og stegte ris. Den friske chimichurri på toppen sætter prikken over i’et.

Du får her opskriften på: “Gris på stegte ris – med chimichurri” til 2 personer.

2 svinekoteletter på skaft

smør

olivenolie

2 fed hvidløg

Stegte ris:

100 gr ris

100 gr ærter

100 gr majs

2 spsk soya

1 spsk fishsauce

salt/peber

Chimichurri:

2 dl bredbladet persille, hakket

0,5 dl purløg, hakket

1 tsk chiliflager, tørret

1 skalotteløg, hakket

1 spsk hvidvinseddike

1 dl olivenolie

salt/peber

1 fed hvidløg, hakket [kan udelades]

How to:

Hak alle ingredienser til din chimichurri, tilsæt olivenolie og sæt den på køl, så den kan trække så længe som muligt. Der er masser af forskellige versioner af chimichurri – det hér er mit take, da jeg synes, at simpelt er nøgleordet, og purløg er en vinder til retten.

Kog ris efter anvisningen på pakken. Når de er klar, tilsætter du soya, fishsauce, ærter og majs, imens gryden stadig er på varmen. Få dem stegt godt igennem.

Sørg for at tage kødet ud 1 times tid før, så det ikke er koldt direkte fra køleskabet. Drys dine koteletter med salt og peber og giv dem en tur på panden i smør, olie og et par fed hvidløg, til de er brunet af. Læg dem i ovnfast fad og kom dem i ovnen, i 10 minutter, ved 180 grader varmluft.

Skær ben af koteletterne, skær i mundrette stykker, og anret dem oven på de stegte ris. Top af med den iskolde, smagfulde chimichurry direkte fra køleskabet.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *