Lowcarb retter er jeg nærmest kendt for; jeg har ejet min egen lowcarb madbutik i næsten 5 år, og har udforsket dette koncept i mange år. Jeg har også levet lowcarb og paleo i mange år, men veksler nu i mellem det hele; jeg elsker al mad, og derfor må man prioritere i sine kalorier. Netop derfor er lowcarb retter geniale i hverdagen, når du vil spare lidt på kalorierne, men stadig have god energi og en glad mave.

Éen af mine lowcarb favoritter til både frokost og aftensmad er denne kylling i karry med blomkålsris.

Til 1 person:

200 gram glad kylling, fintskåret

1 dl kokosmælk

0,5 dl vand

1 spsk stærk, god karry

1 skalotteløg, fintsnittet

1 grøn chili til topping

salt & peber

Tilbehør:

200 gr revet blomkål

How to:

Kom lidt olie på en varm pande, og start med at blanchere skalotteløg – tilsæt derefter karry og vend godt. Tilsæt kyllingen, kværn salt og peber ud over hele herligheden, og få det vendt godt på panden. Det behøver ikke være færdigstegt, da det skal simre lidt med saucen.

Tilsæt nu kokosmælk og vand til din pande, og lad det hele simre, til saucen er fin og jævn. Ca. 5-7 minutter.

Imens dette sker, overhælder du dine revne blomkålsris i en skål med kogende vand. De skal blot have 5 minutter i det kogende vand.

Blomkålsris vendes ud i en si og rystes, så de ikke er for våde. Anret nu i en dyb tallerken, med din kylling og sauce oven på – top af med finthakket grøn chili, hvis du er til dét.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *