[Dette indlæg omhandler min sidste dag, hvor jeg besøger en kaffeplantage, og tipper om en lækker, sund restaurant, der gemmer sig i Ubud. Der kommer ikke til at ske nogen glorificering af mit solo-eventyr, så alt er skrevet ærligt og kærligt].

Jeg står op til bagende sol, og jeg kan mærke, at jeg er særligt følsomt anlagt denne morgen. Generelt har Bali været éen stor rutsjetur af gode følelser, hvor jeg har kunnet græde af glæde på et splitsekund. Der er sket meget med mig, på de 2 uger som jeg har haft alene, og jeg vil gøre det igen. Denne morgen er det bare ekstra smukt det hele. Solen, udsigten og jeg kan endelig mærke, at jeg er afslappet. Fuldstændig afslappet.

Jeg starter min dag hos Grandpa’s, som jeg før har omtalt på bloggen. Den er nu blevet en fast favorit, i Ubud, og tjenerne er begyndt at bemærke min tilbagekomst, og vi sludrer mere og mere. Det her sted har mine varmeste anbefalinger, hvis du alligevel skal besøge markedet, som er lidt længere nede ad gaden Jl. Wenana Wana, som er samme vej, hvor Abeskoven ligger.

Jeg har fået stor inspiration hér, og det er så fin en køkkenhygiejne, der er rene toiletforhold og generelt virkelig i orden. Jeg vil savne dette sted.

Turen går nu af sted til en kaffeplantage. Der er mange på Bali, så det er bare at komme af sted, uanset hvor du er på øen. Det er en oplevelse, som alle bør have. Produktionen er spændende, og her er virkelig en oplevelse at få, hvis du er bare lidt vild med din kaffe, eller the, til daglig!

Min chauffør, Mr. Cummings, som han kaldes hernede, spørger mig, om det er okay, at han kommer med mig denne gang. Normalt venter chaufføren altid på dig uden for dine destinationer/seværdigheder. Vi er blevet ret gode venner, og jeg tager det som en ære, at han vil med mig. En fantastisk frisk, ung pige viser os rundt, og fortæller om produktionen fra start til slut. Viser mig træerne, kakaotræer, kaffebuske, og alt hvad jeg ikke vidste om kaffens natur. Jeg er virkelig imponeret hér. Hun taler virkelig godt engelsk, og jeg kan spørge meget ind. Jeg har før nævnt Luwak kaffen for Jer, og hér på denne kaffeplantage producerer de også denne. 

Hvad jeg ikke vidste før mit besøg var, at jeg skulle se en Luwak! Jeg var så imponeret over det smukke dyr, der sover hele dagen, for kun at spise de allerbedste kaffebær om natten!

Forskellige typer af kaffebønner.

Efter rundturen sætter vi os og skal have en kaffe/the tasting på 12 kopper i alt, med en friskbrygget kop Luwak kaffe on-the-side. Selve rundturen, og kaffe tastingen, er gratis, men du betaler 50.000 indonesiske ding-dongs for Luwak kaffen, hvilket svarer til 24,- danske kroner. Det er en hyggelig stund med kaffe tasting, hvor jeg lærer om kaffen, theen og Bali. Det er unikt at spendere tid med disse to balinesere, som så gerne vil fortælle, og Mr. Cummings er en god buffer i dette setup, da han kan samtale med guiden, og jeg får en mere ægte oplevelse. Jeg lærer desuden Mr. Cummings ét af mine mest elskede udtryk “holy guacamoly”, da éen af the’erne er så stærke, at det flyver ud af min mund, hvilket han har en fest over resten af turen. Rundturen ender i kaffeplantagens butik, hvor man betaler for den ene kop kaffe, eller køber mere med hjem. Jeg får købt både mere Luwak kaffe, men også the med hjem; de laver fx en uhyggelig god ingefær-the, som jeg tænker, kan redde mig stort i den danske vinter. Deres the er ikke lavet på the blade, men rigtig udtræk af frugterne, som de pulveriserer i en morter, inden de hælder vand over.

Normalt betaler man for at få en guidet tur på Bali, og derfor skal du altid aftale priserne først. Mr. Cummings vil ikke engang have penge for at køre mig til plantagen, så jeg overrasker ham med en pakke Luwak kaffe, efterfølgende, da han aldrig selv har smagt kaffen, pga prisen, på hans egen ø. Det skulle han, ifølge mig, og han blev så glad. Jeg har ikke brugt særligt mange penge på min tur, og jeg har hovedsageligt gaver, kaffe og the med hjem, så det glæder mig at gøre ham glad med hans høje serviceniveau og venlighed, som jeg har modtaget på min rejse.

Efter en skøn oplevelse på kaffeplantagen, går turen ind til et sidste, endeligt besøg på Ubud Marked. Der skal købes lidt ind, som jeg har udset mig til både gaver og mig selv. Der er 32 grader, og solen brænder, da klokken kun har passeret 13. Det er skønt med varmen, solen og det gode vejr, men Ubud Marked er tætpakket, og jeg vælger at trække stikket med endnu en pedicure, samme sted som sidst, hvor der er aircondition og afslapning. Det redder mig virkelig efter markedet, og det skal enhver unde sig selv, when in Bali!

Efter marked og pedicure er klokken næsten 17, og jeg vælger at besøge en ny café, som ligger i samme gade som føromtalte KAFE. Den er lidt skjult, men døren er let genkendelig, når du passerer på gaden.

// Kjole fra Envii // Sandaler fra Isabel Marant //

Stedet hedder Café Clear & SPA, hvor du både kan få spa behandlinger og spise din frokost eller aftensmad. Når du kommer til døren, modtager en garderobepige dig, og det er ikke for at tage din jakke. Det er for at tage dine sko! På denne café skal du spise barfodet, og du får skam et garderobenummer til dine sko, når du går ind. Der er noget helt særligt over at gå barfodet. Du er i kontakt med dig selv, og jorden, på en eller anden måde, og det gør det utroligt afslappet og rart. Generelt er det høfligt at stille dine sko, ved døren, når du træder ind i en skønhedsklinik, spa eller hjem på Bali.

Du bestemmer selv, om du vil spise siddende eller stående. Jeg vælger siddende, og jeg vælger 1. sal, som kun er overdækket, så solens stråler strømmer ind. Det er en dejlig oplevelse at sidde dér og nyde atmosfæren, imens maden tilberedes. Der er damme med rindende vand, gigantiske karper, og friske blomster overalt.

Spis lige ved dammen med gigantiske koi karper.

Jeg bestiller en vegetar burger med lækker linse-bøf, frisk grønt og en humus-tallerken med 3 forskellige slags humus. Til dessert får jeg en RAW kage med chokolade og cashewcreme. Det er ren guf, og absolut på højde med de øvrige caféer, som jeg har besøgt og omtalt, i mine Bali indlæg. Dette sted kan anbefales, og det bør prøves i Ubud.

Clear Café er kendt for sin trappe med søde citater, lavet med friske blomster, og ret pudsigt stod “home is where the heart is” skrevet på trappen, under mit besøg, dagen før min rejse gik hjemad. Et dejligt sted med sød service og dejlig atmosfære; prisen er den samme som hos KAFE og Grandpa’s – og kvaliteten højere end prisen.

Jeg er taknemmelig over, at jeg finder så mange perler i Ubud. Det har været en stor inspiration for mig at være på alle stederne, og jeg har virkelig nydt mine oplevelser, og mad, hvert sted.

Jeg bliver kørt hjem lidt over 19, og jeg har god tid til at pakke mine ting, nyde aftenen, og hilse på den gigantiske øgle, der har indtaget mit gardin. Heldigvis er øgler mere bange for mig, end jeg er for dem. Og de gør intet. Jeg nyder aftenen ekstra meget, og jeg nyder, for sidste gang, at falde i søvn til junglens lyde, de kvækkende frøer, syngende ciklader og rismarkens rislende vandløb. En soloferie, og et eventyr er lakket mod enden.

—————-

Jeg vil, éen af de nærmeste dage, komme med et indlæg, om Bali, efter hjemrejsen – hvor jeg har haft tid til at reflektere over gode og dårlige ting. Både om øen, men også om dét at rejse alene, rejsen i sig selv, og min holdning til helheden.

XOXO