Jeg elsker denne årstid. Der skal syltes – og der skal syltes meget! En af mine favoritter får I igen hér. Denne gang er det regnbue gulerødder, som er lækre som topping på en salat eller fint slicet og til en brie på knækbrød.
Jeg sylter uden sukker, og det er altså muligt at undlade!
Nedenstående må gerne være økologisk, når du sylter!
500 gr regnbue gulerødder
1 liter eddike
[alm. lagereddike eller æbleeddike]
2-3 spsk akacie honning
[er du mere til sødemiddel, fx. stevia eller sukrin gold, kan det tilføjes i stedet, men jeg foretrækker min “sukker” fra naturlig, ren kilde]
1 spsk luksus salt [jeg bruger den fra Urtekram]
1 håndfuld sorte peberkorn
2-3 hele chili
2 grene frisk rosmarin
Skær top og stilk af chilierne. Rosmarin kviste skylles godt. Bring lagen i kog; dvs. alt undtagen regnbue gulerødderne. Lagen skal blot have et godt opkog. Gulerødderne skrælles og enderne hakkes af, så de er “rene”, og de skylles til sidst grundigt. De placeres så i et sylteglas der er skyllet godt i kogende vand. Sørg for at sylteglasset passer i højden til dine “rødder”.
Når lagen har fået et solidt opkog, placeres rosmarinkviste og hele chilier langs gulerødderne, i sylteglasset, og lagen hældes så op til kanten. De skal minimum stå 3-4 dage, men kan holde sig længe, hvis man har dem på køl og tager dem op med rene genstande – altid.
De kan snittes fint, til ost og knækbrød, eller de kan snittes groft og komme med i dine salater – de bringer farverne frem, i enhver ret, og en super god smag. Og så er det bare lækkert at sylte selv!
Vi syltes ved!
XOXO
De ser lækre ud… Tror da jeg skal prøve dem!! Jeg elsker også at sylte… og lave marmelade… og den slags – man føler sig helt husmoragtig!! 😉
Ja, præcis! Og så ved man, hvad der er i! Det er så hyggeligt at nørkle med! 😊 /L