Jeg har virkelig taget tilløb til at skrive dette indlæg. Jeg har tænkt en million tanker i udformningen af det, for mine tanker var og ér mange:

Jeg besøgte Bali, på endnu en solorejse, 3. gang i julen 2019. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set “Eat, Pray, Love” med Julia Roberts. Det var den film, der fik mig af sted for første gang i 2017. Og det er jeg med garanti ikke alene om.

Jeg er stor tilhænger af universet, spiritualitet og dét vi ikke kan se – men som påvirker os hver dag. Universet er en særlig størrelse, og jeg er meget tiltrukket af medicinkvindens kunnen og funktion. Især på Bali. Moderskibet. Dét, der fik mig dertil.

Lad mig starte fra begyndelsen:

Jeg bliver tippet om, at medicinkvinden Wayan – som bogen “Eat, Pray, Love” er baseret på – arbejder små 15 minutters kørsel fra hvor jeg bor i Ubud. Jeg får at vide, at hun ikke tager imod tidsbestillinger, men alligevel skriver jeg til hende via “Whats App” i godt 3-4 dage [!!!] – så responderer hun med en sød lydbesked, at jeg kan komme den efterfølgende dag kl. 11. Jeg har svært ved at få armene ned – og kan slet ikke vente. Det, jeg har forsøgt i 3 ture, er nu endelig lykkes! Det er så stort for mig!

Wayan bruger lang tid på at håndlæse mig. Der er lange [!!!] pauser.

Jeg ankommer meget spændt, og jeg er mildest talt meget nervøs og ængstelig for, hvad beskeder jeg kan få. Jeg ved, at hun er ærlig og hun er dygtig. Inden du får lov at komme ind, skal du følge ritualet, som er beskrevet på skiltet ved indgangen, og jeg bliver derefter fulgt ind af en smilende, bedårende, sammensunket, ældre herre – som viser sig at være Wayan’s far. Jeg bliver placeret på en hård træstol og først 10 minutter efter kommer Wayan. Hér er jeg ved at nå bristepunktet for spændingen i min krop.

Wayan er stille. Hun betragter mig, og går rundt om mig, imens hun tænder røgelse, og beder mig udfylde et skema. Hvem er jeg, hvor er jeg fra, hvad ønsker jeg af dette møde – og det vigtigste: Hvad vil jeg vide? Du får lov at vælge 2 punkter for IDR 800.000 [ca. 400 DKK], og jeg valgte liv og lykke i fremtiden. Hun finder en 20 cm høj bunke frem af breve fra kunder, som hun har hjulpet, hvis jeg har brug for at blive overbevist. Det har jeg ikke.

Der er megen ventetid i seancen med Wayan. Du kan ikke sætte tid på. Min seance tog 3 timer. Hun går meget rundt. Mumler gloser og bønner – hun finder sågar en sten, som hun går rundt med på hovedet [se billederne]. Den fik jeg aldrig årsagen til, idet jeg er alt for betuttet – jeg er helt stille – hvilket er meget usædvanligt for mig. Jeg har en dyb respekt – da jeg fornemmer, at Wayan arbejder intensivt – meget endda.

Hvis jeg ser betuttet ud, så er det fordi, jeg er det. Aldrig har nogen fanget mig så meget – og læg lige mærke til den sten, Wayan bærer på hovedet. Det gør hun i 2 timer.

Wayan læser min hånd, min lænd, mit bryst – alt. Allerede før jeg har sagt et ord, siger hun: “Du har problemer med dit stofskifte og du har en dårlig nakke”. Hun kender mig ikke – alligevel rammer hun begge spot on. Jeg har problemer med mit stofskifte og har en gammel skade i nakken fra et trafikuheld, som jeg døjer med hver dag. Der bliver jeg sat af. Da hun så efterfølgende peger på det knæ, jeg ofte døjer med, er jeg sat helt til vægs. Efter 30 minutters stilhed, og arbejdsom håndlæsning mm. brillerer Wayan. Hun kan remse alle mine kærlighedsforhold op på tid, og varighed helt ned til år og måneder. Hun kan se, hvordan mine forhold har påvirket mig, og imens jeg stadig ikke har sagt et ord, siger hun: “You have a broken heart”. Dér græd jeg. Spontant. For det har jeg. Jeg har brugt de sidste 4 år på at heale. Ikke over nogen specifik – men over troen på kærligheden, for den har jeg ikke været heldig med. Jeg arbejder konsekvent med min tro på det gode i alle, på ægte kærlighed, og et loyalt, lykkeligt forhold – og det så Wayan, helt uden jeg ytrede et ord. Det forbavsede mig helt og fuldkomment.

Herefter lavede Wayan et fodbad med urter til mine fødder og et fad med flere urter, som blev gnubbet over alt på min hals og skjoldbruskkirtel. Hun lavede medicin til mig, som jeg skulle tage med – alt naturligt og hjemmelavet efter hendes forfædres opskrift: En olie, der hjalp på mit stofskifte, og en pulver der skulle masseres under mine fødder, for at forbedre min blodcirkulation, som jeg har døjet med i flere år efter operationen i min hals. Jeg brugte begge flittigt efterfølgende, så det fik sin effekt før afrejse, og jeg var målløs. Det virkede. Min krop brusede, min hals var ikke hævet, og jeg var mere energisk end nogensinde. Jeg har ofte skænket Wayan en tanke, efter min hjemkomst, hvor jeg ville ønske, at jeg kunne tage ud til hende hver uge.

Wayan’s hjemmelavede medicin.

Jeg kan fortælle Jer meget mere, men det er for personligt for mig. Hun fortalte mig, at jeg ville leve et langt liv, at jeg havde lethed ved at få kontakter, jobs og netværk – hvilket passer ret godt på mit daglige levebrød. Jeg har på intet tidspunkt fodret Wayan med oplysninger, men hun leverer. Hun ser. Hun mærker – hun har en gave.

Hun fortæller, off the record, at hendes kald er hårdt, da hun også skal levere dårlige nyheder til sine besøgende. “It is no blessing being a healer” siger hun til mig, “You have to deliver some sad news, sometimes!”.

Jeg fik min chauffør til at afbilde seancen med min telefon.

Jeg kommer tilbage til min bungalow med en helt særlig ro i kroppen. Troen på, at jeg er på rette vej, det hele nok skal gå, jeg blev set og hørt – jeg bobler af glæde. Besøget var så skelsættende for mig, at jeg ikke kan beskrive det fyldestgørende for Jer. Jeg har simpelthen ikke ord nok i mit ordforråd.

Tør du, og ønsker du autencitet, spiritualitet og ægte balinesisk healing, så bør du opsøge et healingcenter. Jeg har gemt de mange ark med håndlæsning og notater fra Wayan, og de har en helt særlig værdi for mig. Det er den mest unikke, dybe oplevelse, hvor meget faldt på plads, imens jeg sad 12.000 kilometer væk fra Danmark, søgende efter svar, som jeg ikke vidste jeg søgte.

Jeg mindes Wayan dagligt, og oplevelsen det var. Nogle gange finder vi svar i det mest uventede.

Som Cesare Pavese skrev:

Det er ikke dage, men øjeblikke, vi husker.

Tak til Wayan.

2 tanker om “Mama Brown & Eat Pray Love’s Medicine Woman på Bali”

  1. Fuldkommen vanvittig fantastisk oplevelse 🔮 som du har beskrevet så smukt og nærværende, at jeg får lyst til at hoppe på et fly straks. Hvis du nogensinde møder en healer, som kan komme i nærheden af den oplevelse men gerne i DK, så del det endelig🙏🏼 Wauw, hvor gad jeg godt prøve det! Tillykke med det indblik i livet🤍

  2. Tak fordi du deler og deler ud af din personlige oplevelse med Wayan. Jeg vil ønske at Bali var tættere på. Hun lyder som et yderst særligt og unikt menneske. Du er heldig at få den oplevelse.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *