Min weekend er startet på bedste vis: Jeg landede nemlig klokken 22.20, i aftes, i Venedig. Der skal nu gå en masse dage med afslapning, vin, god mad, oplevelser, inspiration og rendyrket hygge. Jeg har brugt hele min dag med 25 grader, sand mellem tæerne, sol og gåtur langs strand, og mole, i Cavallino.

Det er finurligt, som jeg føler mig afslappet, nærmest lyksalig, når jeg har bare tæer. Den dér “groundede” fornemmelse, når fodsålerne mærker alt hudløst ærligt under sig. Kender I det? Jeg elsker det. Jeg tænkte tilbage på min solo-tur til Bali – hvor jeg også gik barfodet rundt i min lille villa, og den jungle, hvor den lå midt i.

Jeg holder så meget af de mange, sjove butikker i området, hvor du kan shoppe hatte, badetøj, og alverdens sager for ingen penge. Det er naturligvis ikke rigtig ferie i Italien uden en ny hat. Sådan er det bare. Jeg brugte en halv time hér med grin, selfies og finurlige hatte á la Italia! Must-try – just saying!

Italiensk øl og strand.

Mit tilhørsforhold, til Italien, ligger mange år tilbage. Da jeg var 3 år startede min familie med at feriere i Italien hver sommer. Det stoppede først da jeg var 18. Hver sommer. Det var en tid, uden sammenligning, hvor 4 søskende og deres forældre havde 1 måned med skrig, skrål, sommer og ballade. Det er et meget kært barndomsminde for mig.

Jeg har brugt min første dag, i Italien, på rendyrket afslapning, solskin og – let’s face it – lidt halvrøde baller efter en seriøs lur på stranden.

De næste dage står på flere oplevelser, og jeg glæder mig. Jeg håber, at I også nyder det dejlige vejr derhjemme; jeg har nydt at forlade Danmark efter en hel uge med sol og varme grader, så jeg fik det bedste med inden afrejse.

Jeg ønsker Jer den bedste weekend, med sol, kærlighed og god energi. Min er allerede fantastisk!

XOXO

 

6 tanker om “Mama Brown & Italien #1”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *