Dette indlæg omhandler Cavallino, Treporti og Murano.
| Jeans: Gina Tricot | Skjorte: H&M | Sandaler: Isabel Marant |
Forestil dig rendyrket land med rustikke gårde, vinmarker og haver. Forestil dig duften af sol, grøntsager og hav. Tilsæt en smule eventyr, opdagelsestrang og higende nysgerrighed efter mere. Så har du essensen af det nordlige Italien.
Cavallino-Treporti er en kommune i det nordlige Italien. Kommunen er beliggende på landtangen Litorale del Cavallino, som adskiller Venediglagunen fra Adriaterhavet. Kommunen består af byerne Cavallino, Treporti og Punta Sabbioni. Dette indlæg omhandler Cavallino, som var min base i 7 dage på min seneste rejse i Italien.
Cavallino er spækket med idyllisk land, marker og masser af vækst. Blomster, grøntsager, planter, vin. Jeg besøgte især mange gartnerier hér, som er helt fantastiske, spækket med citrontræer og mageløse blomster.
Cavallino er en super base, med flere muligheder for at bo i huse, hoteller eller på decideret campingferie. Byen er superb til alle – såvel par, som børnefamilier. Her er alt – og her er det budgetvenligt, så man kan leve som en kongelig. Den lokale mad er fabelagtig, og vinen smager altid af mere. Her har de fx Prosecco, Pinot Grigio og Raboso, som bør nævnes af druer. Og ja – jeg fik naturligvis drue hver dag, som inkarneret vinelsker.
Treporti har nogle helt unikke steder at se. Jeg besøgte Al Pescatore, der ligger helt ned til Piave floden, med ægte italiensk stemning, frisk fisk i alle afskygninger, proppet restaurant, vaskeægte italienere, og ganske få turister. Jeg fik trænet mit italienske hér, hvilket jeg elskede, og så drak jeg et iskoldt glas hvidvin med den bedste udsigt. Jeg kunne have brugt hele dagen hér.
Solbriller fra Ganni.
Fra havnen i Treporti kan du nemt sejle ud til både Venedig [se indlæg hér], Murano, etc. Murano er en dejlig ø, hvor de laver glas, og du får lov at kigge ind i glaspusterierne mm. Hér er den bedste stemning – selv om sejlturen kan være lidt klaustrofobisk med mange mennesker – så kan man grine af det og tage det som en del af oplevelsen. For oplevelsen er det hele værd.
| Top & Nederdel: | Sneakers: Adidas |
Murano er ren magi for æstetikken. Sæt dig på éen af de mange fortovscaféer ved kanalen, nyd en veltillavet Aperol Spritz, som kun italienerne kan, og sug stemningen til dig. Jeg nød virkelig min stund hér.
| Kjole: Zara |
Den tilstødende restaurant til Da Gino Trattorias vinbar.
Jeg slutter af med en fantastisk, varm anbefaling af en vinbar: Da Gino Trattoria, som er beliggende i Treporti – perfekt efter en varm dag på tur. Stedet ligger helt ude på landet, og er helt fabelagtigt. Hér er der slips, seler og varm velkomst, straks du træder ind; og om aftenen kan du få et meget udsøgt, italiensk måltid på den tilstødende restaurant. Og det hele på en landevej med fart på bilerne, imens du nyder et koldt glas vin, saftige oliven og et lunt solstrejf. Ren magi.
Fælles for Cavallino og Treporti området er ægte italiensk lokalitet. Farmerland møder slips, seler og udsøgt vin til gode priser. Jeg var vitterligt blown away med det største smil på læben.
Det er en super base for ethvert rejse elskende menneske, med masser af muligheder, og en økonomi der gør, at man sagtens kan blive hele sommerferien.
XOXO
Det ligner virkelig også det rene magi! Hvor ser det hele fantastisk ud, og ikke mindst dine billeder 😱 Hvor skal jeg til Italien en dag!
Det må du – der er fantastisk 😉 😉
Rødvinen vil især du elske!