Denne suppe får mig altid i godt humør. Nogle dage har man bare brug for en god, stærk suppe – som varmer helt ind i sjælen! Denne er så fuld af smag, og så enkel at lave, at alle kan være med.

Til 2 personer skal du bruge:

400 gr tigerrejer

1 dåse hakkede tomater

200 ml kokosmælk light

1 dl vand

1 løg

2 store gulerødder

125 gr champignon

1-2 tsk tørret chilipulver af eget valg/styrke

1 tsk tørrede chiliflager

1 tsk tørret basilikum

1 tsk stødt ingefær

1 tsk sød paprika

1 knust hvidløg

1 tsk five-spice [kan udelades og erstattes med spidskommen]

frisk forårsløg og koriander til topping

salt/peber

olivenolie

How to:

Sæt en gryde på varmen med olivenolie, krydderier, hakket løg, skiveskårne champignoner og salt/peber. Når der er godt gang i gryden og krydderierne er absorberet, tilsætter du vand, rører godt i gryden og tilsætter dernæst de hakkede tomater. Når det begynder at koge, tilsætter du kokosmælk og koger suppen op og lader den simre i 20 min.

Imens suppen simrer, renser du dine tigerrejer. Husk at fjerne hale og tarm. Når der er 5 min tilbage, før suppen er færdig, smider du dine tigerrejer på panden i olivenolie, salt, peber og lidt sød paprika. De skal have ca. 1 min på hver side på god varme.

Anret i en skål – først ved at placere fyldet i suppen i bunden, dernæst topper du af med suppen, så tigerrejer, forårsløg og koriander. Kværn gerne lidt sort peber ud over hele herligheden – jeg siger dig, denne suppe er et hit!

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *